Sydfynske Øhav rundt.. 
Det er en tur rundt til nogle få af de små øer i det smukke sydfynske øhav.
Vi besøger Skarø, Drejø og Birkholm med overnatning på Skarø og Birkholm.
Det er en tur, hvor Trangia, sovepose og telt er stilen.
Der er dog adgang til toiletter og frisk vand.
Program
Fredag d. 25. juni 2010
18.00 seneste ankomst til Svendborg Kajakklub, Tuxensvej 12, 5700 Svendborg.
18.05 Velkomst og kort briefing.
18.15 Pakning og klargøring til afgang.
19.00 Afgang med kursen på Vornæs Skov. Distance 7,7 km.
20.00 Forventet ankomst til Vornæs Skov, hvor der holdes en kort pause.
20.15 Afgang med kursen på Skarø Havn. Distance 3,2 km.
20.45 Forventet ankomst ved Skarø Havn. Vi henter kajakvogne hos Strandgården og bringer kajakker og bagage til Strandgårdens teltplads.
Herefter slås lejr. Programmet er herefter frit. Men mon ikke vi samles om bålet….
Se mere om Skarø på nettet på http://www.skaroe.com
Lørdag d. 26. juni 2010
Morgen = kaffe. Efter morgenhygge og pakning af grej bringes kajakkerne ned til havnen.
Første stop er Drejøs gamle havn – et charmerende sted. Her kan vi nappe en bid mad eller gå en tur. Distancen er 6,6 km.
Se mere om Drejø på nettet på http://www.drejo.dk
Efter opholdet på Drejø roes over Høje Stene løbet over til Hjortø, som følges et stykke inden kursen sættes mod Birkholm. Her er et stykke på 2,4 km over åbent vand, hvor der også kan stå noget sø. Distancen fra Drejø til Birkholm havn er 8,5 km.
Alt efter vindretningen slås lejr ved havnen ellers lidt inde på øen. Programmet er herefter frit.
Se mere om Birkholm på nettet på http://www.birkholm-beboerforening.dk og http://www.sydforfyn.dk/birkholm.htm
Søndag d. 27. juni 2010
Morgen = kaffe. Efter morgenhygge og pakning af grej bringes kajakkerne ned til vandet.
Der roes syd om Birkholm, og ved sydøstodden sættes kursen på Vårø Knude på Tåsinge.
Ved Vornæs Skov vil der være en pause inden det sidste stræk til Svendborg Kajakklub.
Info
Turen er ca. 50 km og kræver min. EEP 2-niveau. Det forudsættes at deltagerne er fortrolige med roning på åbent vand og høj søgang.
Kun havkajakker kan deltage.
Turen er for medlemmer af en klub under Dansk Kano og Kajakforbund.
Der tages forbehold for vejret, og der må påregnes ændringer af ruten. Hvis vejret er meget ugunstigt kan aflysning foretages af turlederne. Deltagergebyret tilbetales da.
Hvis du stopper undervejs, skal du selv sørge for hjemtransport.
Proviant kan købes på Skarø og Drejø, men det anbefales at medbringe mad selv:
Pris pr. deltager Kr. 200,- som indbetales på Nordea regnr. 5630 kontonr. 8972 8427 03.
******* HUSK at angive dit navn og klub på indbetalingen *******
Indbetalingen er bevis for tilmelding til turen, og er til dækning af lejrbetaling m.m.
Seneste tilmelding fredag d. 18. juni 2010 tryk her
Min. deltagerantal: 10. Max. deltagerantal: 25.
Kontakt til turleder Jørgen Lindegaard på lindegaard63@gmail.com eller tlf. 20 53 56 87
Kort

Her finder du Svendborg Kajakklub..

Ruten i det sydfynske øhav..